OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL

Radiofrekvensidentifikation, eller RFID, er en fællesbetegnelse for teknologier, der bruger radiobølger til automatisk at identificere personer eller genstande. Der findes flere identifikationsmetoder, men den mest almindelige er at gemme et serienummer, der identificerer en person eller en genstand, og måske andre oplysninger, på en mikrochip, der er fastgjort til en antenne (chippen og antennen kaldes tilsammen en RFID-transponder eller et RFID-tag). Antennen gør det muligt for chippen at sende identifikationsoplysningerne til en læser. Læseren omdanner de radiobølger, der reflekteres tilbage fra RFID-taggen, til digital information, som derefter kan sendes videre til computere, der kan bruge den.

Et RFID-system består af en tag, som består af en mikrochip med en antenne, og en interrogator eller læser med en antenne. Læseren udsender elektromagnetiske bølger. Taggens antenne er indstillet til at modtage disse bølger. En passiv RFID-tag trækker strøm fra det felt, der skabes af læseren, og bruger det til at forsyne mikrochippens kredsløb med strøm. Chippen modulerer derefter de bølger, som taggen sender tilbage til læseren, og læseren omdanner de nye bølger til digitale data.

RFID er ikke nødvendigvis "bedre" end stregkoder. De to er forskellige teknologier og har forskellige anvendelser, som nogle gange overlapper hinanden. Den store forskel mellem de to er, at stregkoder er line-of-sight-teknologi. Det vil sige, at en scanner skal "se" stregkoden for at læse den, hvilket betyder, at folk normalt skal orientere stregkoden mod en scanner, for at den kan læses. Radiofrekvensidentifikation, derimod, kræver ikke synsfelt. RFID-tags kan aflæses, så længe de er inden for rækkevidde af en læser. Stregkoder har også andre mangler. Hvis en etiket rives i stykker, bliver snavset eller falder af, er det umuligt at scanne varen. Og standardstregkoder identificerer kun producenten og produktet, ikke den unikke vare. Stregkoden på en mælkekarton er den samme som på alle andre, hvilket gør det umuligt at identificere, hvilken der først overskrider sin udløbsdato.

Ligesom din radio indstiller sig på forskellige frekvenser for at høre forskellige kanaler, skal RFID-tags og læsere indstilles på den samme frekvens for at kunne kommunikere. RFID-systemer bruger mange forskellige frekvenser, men generelt er de mest almindelige lav- (omkring 125 KHz), høj- (13,56 MHz) og ultrahøj frekvens, eller UHF (850-900 MHz). Mikrobølge (2,45 GHz) bruges også i nogle applikationer. Radiobølger opfører sig forskelligt ved forskellige frekvenser, så du skal vælge den rigtige frekvens til den rigtige anvendelse.

Forskellige frekvenser har forskellige egenskaber, der gør dem mere anvendelige til forskellige formål. For eksempel er lavfrekvente tags billigere end ultrahøjfrekvente (UHF) tags, bruger mindre strøm og er bedre i stand til at trænge igennem ikke-metalliske stoffer. De er ideelle til at scanne genstande med højt vandindhold, som f.eks. frugt, på tæt hold. UHF-frekvenser giver typisk bedre rækkevidde og kan overføre data hurtigere. Men de bruger mere strøm og er mindre tilbøjelige til at passere gennem materialer. Og fordi de har en tendens til at være mere "rettede", kræver de en klar sti mellem tag og læser. UHF-tags er måske bedre til at scanne kasser med varer, når de passerer gennem en port ind til et lager. Det er nok bedst at arbejde sammen med en konsulent, integrator eller leverandør, der kan hjælpe dig med at vælge den rigtige frekvens til din applikation.